Forbundethed – når det er let, og når det er svært

Naturen minder os om, at vi er en del af noget større. Rødderne fletter sig sammen under jorden, og træerne deler deres ressourcer i skjulte netværk. Jorden gemmer på skatte.

Sådan er det også mellem os mennesker – vi trækker veksler på hinanden, vi står fast, når stormene raser, vi deler lys og varme, når dagene er gode. Men nogle gange er det svært at være i relationer, svært at finde plads til os selv og hinanden.

Naturen viser os, at alt har sin tid – blomsterne skyder ikke op samtidig, og intet står i evig blomst. Måske kunne vi give os selv og hinanden den samme tålmodighed?

Når vi oplever konflikt eller afstand i vores relationer, kan det føles, som om vi er adskilt fra hinanden.

Men sandheden er, at vi aldrig kan være adskilt fra det liv, der bærer os. Vi kan opleve forvirring, smerte og misforståelser, men under alt dette ligger en konstant strøm af forbindelse – ligesom trærødderne under jorden, som rækker ud, selv når vi ikke kan se det.

De tre principper – en dybere forståelse af relationer

Forståelsen De tre Principper peger på, at vi alle oplever verden indefra og ud. Det er ikke noget, alle er klar over - eller hele tiden er bevidste om, selvom de ved det. Det er et meget interessant perspektiv at sætte sig ind i.

Vores tanker skaber den virkelighed, vi ser, og derfor oplever vi relationer så forskelligt.

Når vi bliver fanget i konflikt, er det ofte, fordi vi har glemt, at vores oplevelse af en anden person ikke er personen selv, men vores tanker om dem i det øjeblik. Tankerne skifter, ligesom vejret gør det, og det betyder, at intet af det, vi tænker og tror, behøver at forblive sådan. Tanker skaber følelser og følelser går over. Prøv at observere det hos dig selv.

Når vi ser dette klart, bliver det lettere at give plads.

Det bliver meget lettere at forstå, at den andens reaktion ikke nødvendigvis handler om os, men om deres egen oplevelse i øjeblikket.

At vi selv kan falde til ro, når vi stopper med at kæmpe imod det, der føles uretfærdigt, og i stedet vælger at være nysgerrige: Hvad er det, jeg ser lige nu? Hvad ville ske, hvis jeg lod det være lidt?

Ligesom naturen har sine cyklusser, har vi også vores. Der er tidspunkter, hvor vi står i fuldt flor og let forstår hinanden, og tidspunkter, hvor vi trækker os tilbage og har brug for hvile. Hvis vi kan lade hinanden være i de faser uden at dømme, uden at presse, åbner der sig en ny vej – en kærlig vej.

En invitation til nysgerrighed

Måske kan vi begynde at spørge os selv:

• Hvad sker der i mig, når jeg føler mig ramt af noget, en anden siger eller gør?
• Kan jeg give plads til, at vi ser tingene forskelligt, uden at nogen af os behøver at have ret?
• Hvad ville ske, hvis jeg lyttede lidt længere, før jeg svarede?
• Kan jeg stole på, at vi finder hinanden igen, som livet altid viser os vej?

Relationer er levende, de vokser og forandrer sig, ligesom alt i naturen. Når vi ser dem som en del af livets naturlige strøm, bliver det lettere at have tillid til, at også de svære øjeblikke vil finde en vej videre.

For vi er altid forbundet – også når vi glemmer det et øjeblik.