Man starter bare med at grave lidt i jorden

– om begyndelser, tvivl og at genfinde forbindelsen til noget større

Al begyndelse kræver mod

Man står dér med sin lille håndskovl eller sine bare hænder, ser ud over et stykke jord – eller måske bare en altankasse – og føler sig overvældet, især hvis man aldrig har prøvet det før.

Tvivlen melder sig: Hvad hvis jeg ikke gør det rigtigt? Hvad hvis det ikke spirer? Hvad ved jeg egentlig om det her?

Svaret på overtænkning er handling.

Man starter bare med at rense og grave i jorden og så nogle frø. 

Naturen som læremester

Det begynder ikke med en færdig plan, men med nysgerrighed. En længsel. En spirende forbindelse til noget dybere. Og langsomt begynder man at lytte. Til jorden. Til naturens rytme. Til sig selv.

Når vi begynder at dyrke noget – i vores egen have, i vores mosters baghave eller i en krukke på altanen – begynder vi også at tage del i noget langt større end os selv. Vi bliver medskabere. Ikke af kontrol, men af samspil.

Det handler ikke om mig

Jeg har ofte troet, at det hele handlede om at kunne noget. Vide noget. Men det, der bærer mig videre, hver gang jeg bliver ramt af tvivl, er glæden ved at understøtte naturen.

Det er ikke mig, der skal præstere. Det er ikke min succes, det handler om.

Det er jorden, det handler om. Dens gaver. Dens liv. Dens ånd.

Permakulturens og livets etik

Permakulturens tre etikker giver et blidt og klogt kompas:

• Omsorg for jorden
• Omsorg for mennesker
• Retfærdig fordeling

Når jeg passer på jorden, passer jeg også på mig selv og på andre. Det hele hænger sammen.

De Tre Principper som jordbund

De Tre Principper – tanke, bevidsthed og livskraft – peger os i samme retning. De minder os om, at vores oplevelse af livet formes indefra, og at den samme intelligens, som får frøet til at spire, også lever i os.

Når vi opdager det, bliver arbejdet med jorden et spejl. Et sted at opdage, at vi allerede er forbundet. At vi allerede hører til.

En spire bliver til

Du sår et frø. Du vander. Du venter. Du holder øje.
Og efter tålmodigt at have passet og plejet de små spirer, står du på et tidspunkt med hænderne fulde af dufte, smag, farver – og en fornemmelse af at være en del af noget fuldstændigt magisk.

Sådan kommer du i gang

• Giv dig tid og tillad dig selv at være nybegynder
• Start i det små. Ét sted, en slags frø
• Find et hjørne af haven, en altankasse eller et bed, du kan bruge
• Læg mærke til lyset, vinden, jorden, solen – hvordan skal der tages hensyn til det lille frø?
• Vælg en afgrøde, du virkelig har lyst til at dyrke – en krydderurt, en blomst eller en grøntsag
• Del erfaringer med andre og vær nysgerrig
• Undgå alle former for spagnum, pesticider og kunstgødning
• Lyt, lær og eksperimenter

En gave til jorden – og dig selv

Når du graver lidt i jorden, gør du noget langt mere end at dyrke en plante. Du tager del i en omsorgsbevægelse. Et fællesskab. Du giver en gave til jorden – og til dig selv.

Fordi hver eneste spire du hjælper frem, er et lille løfte om at passe på jorden og på os, som bor på den.

Det er et løfte om at høre til.